Skønne uge 7+8
28.02.10 | Kl.11:16 | Af: Team Lofer | 0 kommentarerSå kommer der endelig en lille opdatering her fra Team Lofer efter to dejlige uger.
Uge 7 var der tryk på her i Lofer med omkring 150 gæster. Det er noget mere end vi er vant til, men det gjorde det ikke til en mindre fantastisk uge her i Lofer. Tværtimod!
Mandag kom der rigtig mange børn til vores BørneAfterski på Hotel Dax - og de spiste så meget slik og chips, at de ikke kunne spise aftensmad bagefter (kun dessert), hvilket jo altid er et tegn på success. Der blev danset stopdans og limbo, og sunget og skreget så meget, at Line og jeg kunne høre en summen for ørerne da festen var ovre. Skibavianen kom også på besøg og følte sig næsten som en rockstjerne med alle de børn, der var så vilde efter at snakke med ham!
Onsdag havde vi, på trods af at en guide og nogle få gæster måtte ofre sin eftermiddag på liftproblemer og varm kakao på toppen, også en rigtig dejlig fastelavnseftermiddag med masser af sol og hygge. Team Lofer havde forinden bagt omkring 150 boller med glasur og smarties og der var varm kakako eller øl til alle. Efter at alle havde fået lidt i maverne blev der slået katten af tønden, hvor Nikolai og Anne Christine gjorde det flot og vandt det halve kongerige + masser af slik.
Det var forrygende at komme ud på hotellerne om aftenen og opleve den gode stemning blandt gæsterne. Her blev vi både inviteret på mad og drikkelse, fik lov til at lege med Sofie og Kamilla, når 'My Little Pony' blev fundet frem og fik fødselsdagsgave og daglig massage i Christianes massageklinik. Fantastisk service fra vores gæster manglede i hvert fald ikke!
Uge 8 startede med sol og skyfri himmel efter en nat med sne. I skiskolen var det en uge med fart på og allerede første dag på ski klarede vores superbørneturbohold den røde bakke! Det flotte skiløb viste sig også til ugens store slalomkonkurrence, hvor alle fik kamp til stregen og ingen af de voksne turde køre med pga. det meget høje niveau børnene lagde for dagen.
På hotellerne blev vi hver dag mødt af glade gæster og der blev lavet en masse serviet-roser til de dejlige piger, som altid var klar med spørgsmål og smil.
Vi i Team Lofer vil gerne sige tak for to dejlige uger. Det har været skønt med så mange glade gæster her i Lofer og vi håber, at vi ses igen til næste år!
Kommentarer
Ingen kommentarer i øjeblikket
Se blogs fra rejsemålene
Søgeord
sölden saalbach rejser østrig ski st. johann sne børn maria alm obertauern afterski wagrain bad gastein picnic nytår sol
Alle søgeord
Søg
Nyeste indlæg
|
06.04.11 | ![]() |
| Sommer Picnic i Wagrain | ||
|
31.03.11 | ![]() |
| Sol og glade dage! | ||
|
20.03.11 | ![]() |
| Så kom vintern igen! | ||
|
20.03.11 | ![]() |
| Maria Alm uge 8 | ||
|
17.03.11 | ![]() |
| Så er det forår i Wagrain | ||



