97 325 325
Julehygge i St. Johann


Giv 1 stjerne Giv 2 stjerner Giv 3 stjerner Giv 4 stjerner Giv 5 stjerner

5,0 stjerner fra 5 brugere

Skirejsemål: St. Johann

Søgeord: jul, st. johann, hygge, sne, ski, højmark, øl, afterski, pakker

Julehygge i St. Johann

25.12.07 | Kl.15:51 | Af: Jens H | 0 kommentarer

Så sænkede freden sig over de snefyldte tinder i St. Johann, da klokkerne fra den store Pongauer Dom ringede julen ind. Et tegn på at året synger på sidste vers, men samtidig et tegn på at skisæsonen synger på første; og hvilken sang det ser ud til at blive. Som vores første gæster allerede har erfaret, ligger sneen tæt i terrænet, og ikke mindst på pisterne, der har ligget nypræpareret i solen, der har skinnet fra en nærmest skyfri himmel. Der har været lagt i ovnen til perfekt skiløb, og vi håber på at dette bliver det gennemgående billede hele sæsonen.

Juleaftensdag afholdt vi julearrangement, hvor vi guider havde spændt nissehuerne på, og sørget for ”hvid jul”. Da stemningen samtidig var i top blandt vores gæster, var der lagt op til en hyggelig dag med skiløb, konkurrencer og gang i den.
Dagen sluttede på Oberforsthof Alm, hvor vi blandt andet fik besøg af julemanden, der desværre havde spillet alle sine penge væk på Casino, så han havde ikke haft råd til ”til og fra” kort, så gaverne måtte fordeles med en gang pakkeleg. Det blev en forrygende og hæsblæsende kamp om gaverne, men til sidst blev den intense stemning afløst af forløsning da konkurrencen blev afblæst og der endelig kunne der sænke sig en julefred lige efter julemandens smag.

Vi guider er rigtig glade for at sæsonen endelig er skudt i gang. Vi glæder os alle sammen som små børn til at få lov til at give jer en fantastisk skioplevelse, og nogle forrygende arrangementer i løbet af ferien.
Samtidig vil vi sige en rigtig stor tak til vores første gæster for nogle dejlige juledage og oplevelser i løbet af ugen, og samtidig ønsker vi jer og alle andre et rigtigt godt nytår!

Mange julehilsner fra Team St. Johann

Kommentarer

Ingen kommentarer i øjeblikket

Login for at tilføje en kommentar

Log ind

Her logger du ind
Ny bruger? Glemt password?

Log ind med facebook

Nyeste indlæg

06.04.11
Sommer Picnic i Wagrain
31.03.11
Sol og glade dage!
20.03.11
Så kom vintern igen!
20.03.11
Maria Alm uge 8
17.03.11
Så er det forår i Wagrain