Idre Fjäll – Svensk Familieskiløb med Stort I.
Nøgleord: Skiskole , Langrend , Sverige , Chocken , Hygge
Kategori: Sverige

Når hele familien skal på ski, og der skal være udfordring og oplevelser for både store og små, kan valget af feriemål hurtigt ende i en strid – Idre Fjäll forsøger at mægle, og byder på skiløb på alle niveauer, familievenlige overnatningsmuligheder, samt et væld af supplerende aktiviteter til skiløbet.
Skiløbet i Idre Fjäll
Idre Fjäll ligger i de svenske område Dalarne, nord for Gøteborg, og her finder du et stort og alsidigt skisportssted, der gennem de seneste år har tiltrukket mange danske børnefamilier, der søger ski, sjov og hygge. Her, fire kilometer udenfor den lille by Idre, bydes der på et terræn, der spænder over alt fra meget flade grønne pister og over i de meget mørkesorte af slagsen.
Samtidig finder man hele sæsonen opkørte langrendsløjper, både i det flade terræn og oppe i selve bjerget.
I Idre Fjäll er der gjort meget ud af at henvende sig til familier med nybegyndere, der skal have ski på benene for første gang. Ved foden af bjerget, hvorfra den store stolelift tager dig op i selve området, ligger skiskolerne samlings -og begyndelsessted. Med kodeordet "børnene i centrum", sørges der for, at børnene får en god førstegangsoplevelse med skiløbet. Her er der opbygget et stort skiskoleland, hvori man bl.a. finder rullebånd, der transporterer nybegynderne tilbage op ad pisten, så ikke de fra begyndelsen skal lære teknikken, at køre i slæbelift, som selv den garvede skiløber til tider kan finde svært.
I skiskolelandet bliver børnene passet godt på i løbet af dagen, og samtidig bevirker den centrale placering, at man som forældre ofte slår et smut forbi sine børn, selvom man er ude og prøve kræfter med andre mere krævende pister.
Ikke kun for børn
Og der er noget at komme efter for alle, idet Idre Fjäll er meget mere end flade børnebakker, kolde fingre, og snottede børnenæser. Når man først kommer op i området, bliver der budt på meget alsidigt skiløb, både på og udenfor pisten. Området er tredelt fra toppen, og på trods af at bjerget ikke er det største af slagsen, har man udnyttet det optimalt, så der er mange forskellige pister at vælge mellem.
Bagerst på bjerget findes områdets mest udfordrende pister, der kan give de mest erfarne skiløbere sved på panden og syre i benene. Idre Fjäll kan blandt andet prale af at have nordens stejleste piste kaldet ”Chocken”, der enkelte steder har et fald på op mod 47 %. Udenfor pisten er der gode muligheder for Off-piste kørsel imellem de svenske grantræer.
En anden positiv ting ved Idre Fjäll er, at selve skiområdet er placeret på en side af bjerget, så det ofte ligger i læ, for den kolde og til tider kraftige vind, man desværre ofte oplever, når man står på ski i norden. Specielt for børn og nybegyndere er denne faktor af vital betydning, da vindens forstærkende effekt af kulden kan gå hen og give grønne skiløbere en mere negativ end positiv oplevelse af de første dage på ski.
Den største bekymring før en skiferie ligger altid i snesikkerheden. I Idre Fjäll er der de seneste år blevet investeret kraftigt i deres snekanonsystem, så man i dag kan give snegaranti i området. Kort sagt vil der være skiløb, eller pengene tilbage.
Idre Fjäll og et hav af aktiviteter.
En af de største og mest hyggelige fordele ved Idre Fjäll, er muligheden for at bo i en af de mange hytter, der er placeret i området, midt imellem pisterne. Bor du her har du muligheden for at stå på ski direkte fra din hoveddør, og har du eller andre i familien brug for en pause midt på dagen, kræver dette ikke andet end en tur ned af pisten for at nå jeres hytte.
Ca. 4 km fra området i selve byen Idre, finder man et stort valg af alternativer til skiløbet. Her er har du bl.a. muligheden for at tage ud og bowle, tage i sportshal eller plaske rundt i den store svømmehal, og på denne måde få slappet af og løsnet op i de skitrætte muskler.
Her findes også et bredt udvalg af restauranter og lokale svenske seværdigheder, men det er dog værd at bemærke, at priserne for at leve en uge i Sverige er høje, og derfor hurtigt skyder dit budget i vejret.
Skal familien på en rigtig hyggetur, men hvor skiløb og mulighed for udvikling for både begyndere og øvede er i højsæde, er Idre Fjäll et godt valg
Skifakta Idre Fjäll
Byens højde: 590 m
Laveste skiløb: 590 m
Højeste skiløb: 890 m
Antal lifter: 30 – 4 stolelifte, 23 slæbelifte 3 rullebånd
Kapacitet pers/time: 28’500
Off-piste: Ja
Snowboardpark: Ja
Halfpipe: Ja
Quarterpipe: Ja
Højmark Match: lofer
Idre Fjäll og Lofer er begge centreret omkring skiløb på ét enkelt bjerg, og ligner på mange punkter hinanden.
Lofer henvender sig også i høj grad til familier, hvor børnene er på en af deres første skiferier. Idet de største i Lofer fører ned mod et fælles samlingspunkt, vil det aldrig ske, at dine børn farer vild her, og du kan derfor trygt sende dem af sted på egen hånd
Samtidig kan man via Højmark rejsers være garanteret en dansk skiinstruktør til sine børn, så de får en tryg førstegangsoplevelse med skiløbet.
I Lofer har børnene også muligheden for at møde Skibavianen, der er alle børns ven, og Højmarks maskot på familiedestinationerne. En figur, der hjælper dem med at lære at stå på ski, men samtidig arrangerer en masse andre aktiviteter til glæde for store og små. Modsat kan Lofer bryste sig af at have nogen af Østrigs bedste skiinstruktører, der alle er højtuddannede, og vil kunne give selv den bedste skiløber udfordringer og råd til på hvilke punkter han eller hun vil kunne forbedre sig skimæssigt.
Byen er lille og hyggelig, og her spreder der sig hver eneste aften en afslappende ro og hyggelig stemning på restauranterne, i hytterne og i de små gader, hvor bjælkehusene med et tykt lag sne på taget lyser i vintermånens skær.
![]()
Opdateringer
Søg
Nyeste Wikier
|
08.07.10 | ![]() |
| Afterski i Østrig | ||
|
08.07.10 | ![]() |
| Aftenskiløb | ||
|
08.07.10 | ![]() |
| Dolomiti Superski | ||
|
07.07.10 | ![]() |
| Ski Amadé | ||
|
02.02.09 | ![]() |
| Canazei – verdens størs... | ||




