97 325 325

Rauris – Ski, familiehygge og skiskole

Nøgleord: Rauris , nybegynder , familiehygge , kælketur

Kategori: Østrig

Rauris er en lille hyggelig østrigsk by, som er et fantastisk sted for nybegyndere. Der er alpernes bedste begynderbakke, men samtidig er der også muligheder for øvede.

Skiløbet i Rauris
Rauris er et lille skiområde med 30km pister, men selvom det ikke lyder af meget, er der rigtig gode muligheder i området. Især nybegyndere vil elske området, da der findes alpernes bedste begynderbakke i byen. Der er to lifter til den, som er et tov. Der kan alle lære at stå på ski. Samtidig er deres skiskole som er helt fantastisk.

Begynderbakken er dog ikke det eneste området byder på. Der er gode muligheder for virkelig at give den gas på pisterne, da der sjældent er mange i området. En anden god ting ved Rauris er offpiste milughederne. De er i særklasse. 

Kort sagt er området perfekt for nybegyndere og skiløbere som vil have plads til at give den gas på pisterne. Området er meget overskueligt, og der er kun to steder man kan køre helt i bund, så det er umuligt at fare vild. Samtidig er der en gondol der kører hele vejen fra bunden til toppen, men to stop undervejs.

Skishow og kælketur
I Rauris har skilærerne et skishow, hvor de viser det kunnen. Det skal simpelthen bare opleves. Man tager en tostolelift op op bjerget, og der er der så laves et stort hop, hvor der er musik og lys. Der er rigtig god stemning – folk står og hygger med glühwein, østrigsk gløgg, samtidig med de ser de fantastiske skilærer og gæsteoptrædere som kører på hoppet.

Når man er til skishowet er de to muligheder for at tre muligheder for at komme ned til byen igen. Tage liften ned eller gå. Den sidste mulighed er at leje en kælk og så prøve den lidt over 3km lange kælkebane. Det er vildt sjovt, både for børn og voksne. Kælkebanen er oplyst, og det er forholdsvis nemt at styre, dog er det en god ide med at par støvler, da fødderne bruges til at styre med.

Afterski i Rauris
Rauris er en by, hvor hygge kommer i første række. Der er ikke så megte afterskiing som på andre destinationer, men dog sætter de fleste sig på hotellet når dagens skiløb er ovre, og nyder en lille forfriskning inden aftensmaden.

Bylivet i Rauris
Natteliv er der ikke meget af i Rauris, men det eksisterer dog. Der er et par enkelte barer, hvor den lokale østrisk stemning en rigtig god. Der er der mulighed for at møde skilæren, og så nyde en øl og snakke om dagens skiløb. Der er meget hygge i byen, hvilket også stemningen bærer præg af.

Rauris er et godt sted for familier, hvor der for eksempel er bedsteforældre med som også står på ski. Der er stor mulighed for at møde hinanden på pisterne, og om aftenen kan de rigtig hygge sig. En ting som byen Rauris er meget kendt for, er den tidligere verdensmester Ulli Maier som er født i byen. Han omkom under et skiløb, og bliver mindet hvert år i byen.

Skifakta - Rauris

Blå pister: 5 km
Rød pister: 20 km
Sort pister: 5 km
I alt pister: 30 km

Byens højde: Ca. 948 m
Laveste skiløb: Ca.948 m
Højeste skiløb: Ca. 2200 m

Antal lifter: 10
Kapacitet pers/time: 9.000

Offpiste: Ja

Snowboardpark: Nej
Halfpipe: Nej
Quarterpipe: Nej
 



Højmark Match: lofer

Både Rauris og Lofer et et godt sted for nybegyndere og familiehygge. Begge steder er kendt for deres gode skiskoler, og en del af underviserne på skilæreruddannelsen, er til daglig skilærer i Lofer. Det betyder at det er et fantastisk område med mange muligheder. Skiområdet i Lofer er overskueligt, og nemt at finde rundt i. Der er lidt over 45km pister, så der er lidt flere valgmuligheder i Lofer end i Rauris.
Byen Lofer er større end Rauris, så derfor er der også mere at byde på. Der er lidt mere gang i det hele, men samtidig på en familieagtig måde.



Giv 1 stjerne Giv 2 stjerner Giv 3 stjerner Giv 4 stjerner Giv 5 stjerner

3,0 stjerner fra 1 bruger

Opdateringer

05.12.08. Skrevet af freakski

17.12.08. Opdateret af freakski

Log ind

Her logger du ind
Ny bruger? Glemt password?

Log ind med facebook

Nyeste Wikier

08.07.10
Afterski i Østrig
08.07.10
Aftenskiløb
08.07.10
Dolomiti Superski
07.07.10
Ski Amadé
02.02.09
Canazei – verdens størs...