97 325 325

St. Johann – Stedet hvor alt smelter sammen

Nøgleord: Ski Amadé , Danskere , Afterski , præparerede pister

Kategori: Østrig

Velkommen til danskernes foretrukne skisportsområde! – St. Johann byder på noget for enhver smag - Om man er til udfordrende skiløb, lette pister, østrigsk stemning, kulturelle oplevelser eller vild afterski og fest, så finder du det i St. Johann! -  Men du finder det på en unik måde, da alle disse tilbud findes i byen, men adskilt, så du kan vælge om du er til det kulturelle, til det rolige eller til fest og fuld fart. Netop dette er grunden til at danskere år efter år vælger at komme tilbage til    St. Johann for at nyde sol, sne,  byen og fremragende skiløb.

Skiløbet i St. Johann
Beliggende i hjertet af Salzburgerland finder man St. Johann im Pongau. Et bymæssigt utraditionelt skisportssted, da der her findes et reelt byliv, der ikke udelukkende lever af skisportsturister, men hvor livet for de lokale østrigere går sin daglige gang.

Selve skisportsområdet tager sin begyndelse fra byen Alpendorf liggende 5 minutters skibuskørsel fra St. Johann, og dette kan betegnes som et centrum for Ski Amadé, som er navnet på område, der indbefatter over 850 km pister, og hvor dit liftkort er gældende til hver og en af disse kilometer.

Fra Alpendorf benytter langt de fleste skiløbere sig af gondolen op i terrænet, hvorfra brede boulevarder af røde pister strækker sig over mod danskerbyen Wagrain. Området har de senere år været i rivende udvikling, hvor anlægning af nye pister, renovering af liftsystemerne og bygning af nye gondollifter, har gjort området topmoderne og funktionelt. De erfarne skiløbere vil hurtigt finde til Wagrain, og herfra videre udfordringer i pisterne i Flachau og Zauchensee, hvor der findes flere World Cup pister, og hvor skilegende Herman Maier stammer fra!

Men dette er ikke alt. Hvad mange ikke ved er, at der fra Alpendorf er langt flere muligheder. I stedet for at tage gondolen op i terrænet og stå på ski mellem St. Johann og Wagrain, har man muligheden for at tage skibussen videre til byen Grossarl, der ligger et kvarters kørsel fra Alpendorf og turisterne. Et kvarter, der er godt givet ud, hvis man søger det ekstra gode skiløb. Området i Grossarl er sammenhængende med Dorfgastein, der er beliggende i Gasteinertal, hvor man også finder hovedbyen Bad Gastein. Området mellem Grossarl og Dorfgastein er højt beliggende, og byder derfor på større snesikkerhed og lange nedfarter på mere og mindre krævende pister

Generelt for hele området Ski Armadé må det siges, at det tilgodeser skiløbere på alle niveauer. De fleste nedfarter er konstrueret, så man ofte står med flere valgmuligheder for hvilket niveau af piste man vil kaste sig ud i.
Hele området henvender sig også i høj grad til familier, der har nybegyndere med. I St. Johann underviser 3 forskellige skiskoler ved toppen af gondolen, i et meget begyndervenligt område, og de har alle mange danske og skandinaviske skiinstruktører, så børnenes første tur på ski bliver i så trygge omgivelser som muligt.

Pukler, off-piste og enestående muligheder for parkkørsel
Flere og flere danskere kaster sig hvert år ud i nye udfordringer på ski. Når udfordringerne i at køre på pisterne ikke er nok i sig selv, bevæger mange sig udenfor de afmærkede områder. Her bliver der søgt efter nysne, hvor ingen endnu har sat sine spor  - Og netop muligheden for at kunne finde sit eget sted, hvor ingen andre tidligere har kørt sporene op er gode i Ski Armadé. På grund af størrelsen og det langstrakte område findes der mange steder, der indbyder til fantastisk off-piste kørsel for nybegyndere og rutinerede løbere!

Som ”danskerdestination” har danskerne formået at sætte sit rød-hvide præg på pisterne, i byen og til afterski i St. Johann, men i 2007 har vi også sat os på, hvordan skiområdet er designet.
Her åbnede ”Better Park”, en stor funpark med store og små hop, boxes, rails, samt alt hvad der hører til af musik og chill-out stemning for ægte Freeridere – Og ja, dette indhug i det fredfyldte skiløb er designet af en dansker – Om du kan li’ det eller ej! – Parken er godt sat sammen og byder på noget for både nybegyndere og garvede disciple af ”New School”-skiløb!

Byen, der trumfer alle andre skisportsbyer
Tager man på skiferie i St. Johann køber man sig ikke kun adgang til skiområdet, men samtidig til en gedigen gang østrigsk kultur - Enten i form af kunst og bygninger eller til heftig afterski, som kun østrigere kan gøre det!
De fleste af områdets hoteller ligger i selve St. Johann by, og giver derfor et livligt byliv, hvor turister blander sig med det store antal fastboende i byen, som ikke kun lever af skisport, men som helt almindelige østrigere.
I byen finder man gode shopping muligheder på alt fra mærkevaretøj til billigt skiudstyr, et udvalg af restauranter, der byder på mad fra alle deler af verden og kulturattraktioner, hvor specielt den store domkirke Pongauer Dom skiller sig ud, og bestemt er et besøg værd.

En ting hører til rigtigt skiløb, og det er rigtigt østrigsk afterski! – Og her ligger St. Johann helt i top! Når dagens strabadser på pisten er overstået, sørger barerne i Alpendorf for at der bliver skruet op for DJ Ötzi og Anton aus Tyrol, og så er der ellers dømt store fadøl og dans på bordene, så længe de ømme muskler kan holde til det.

Søger man gode restauranter, kan Oberforsthof Alm, for enden af pisten i Alpendorf varmt anbefales. Stedet er flere år i træk blevet kåret som Østrigs bedste restaurant, og kombinationen af god mad, østrigsk servering og hyggelige omgivelser, er noget du bestemt ikke må snyde dig selv for.

Skal du ha familien med på ferie og søger i et område, der kan udfordre alle? Hvor du kan møde andre danskere, men hvor den lokale stemning stadig er intakt? - Hvor der er masser af aktiviteter ud over skiløber? – Hvor grupper tager ned og køre vild off-piste og danse til den lyse morgen? St. Johann er det rette svar på alle spørgsmålene. Dette kan tusinder af danskere hvert år berette om – Rigtig god tur til St. Johann

Læs mere om st. Johann på www.hojmark.dk/stjohann

Skifakta – St. Johann
Blå pister:  119 km
Rød pister:  189km
Sort pister:  42 km
I alt pister:  350 km

Byens højde: 600 m
Laveste skiløb: 700 m
Højeste skiløb: 2188 m

Antal lifter:   –  13 gondoler, 33 stolelifte 52 slæbelifter
Kapacitet pers/time: 120’000

Off-piste: Ja

Snowboardpark: Ja
Halfpipe: Ja
Quarterpipe: Ja

 


 



Højmark Match: stjohann




Giv 1 stjerne Giv 2 stjerner Giv 3 stjerner Giv 4 stjerner Giv 5 stjerner

5,0 stjerner fra 1 bruger

Opdateringer

10.12.08. Skrevet af freakski

17.12.08. Opdateret af freakski

Log ind

Her logger du ind
Ny bruger? Glemt password?

Log ind med facebook

Nyeste Wikier

08.07.10
Afterski i Østrig
08.07.10
Aftenskiløb
08.07.10
Dolomiti Superski
07.07.10
Ski Amadé
02.02.09
Canazei – verdens størs...